New knit

vilastrik

 

Knit – Vila

Kreativ overskrift, I know 😉

I fredags var jeg ude at købe fødselsdagsgave til ham den søde. Efter gaveshoppingen fortjente jeg altså selv en lille gave, så jeg kom altså til at snuppe denne strik fra Vila med hjem. Den er virkelig smuk, synes jeg, og så sidder den bare, som den skal. Den kunne godt gå hen og blive min yndlingstrøje dette efterår og vinter – jeg har den faktisk på lige nu 🙂 Den koster kun 180 kroner, så det er lige til at klare på pengefronten.

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig dejlig weekend (og ferie, hvis I har haft det..).

Fall wish list

fall wish list

\\ Shirt – Asos \\ Nail polish – Essie \\ Watch – Daniel Wellington \\ Scarf – H&M \\ Hat – H&M \\ Knit – H&M \\ Coat – H&M \\ Boots – Vagabond \\

Jeg har lavet en lille liste over ting, som jeg skal have investeret i dette efterår – ikke nødvendigvis lige præcis de ting, der er på collagen, men noget lignende. Jeg mangler især en rigtig lækker striktrøje til de kolde vinterdage og så en sort skjorte. Jeg er egentlig ikke huemenneske, men jeg har bestemt mig for, at jeg skal prøve det af i år.

Som jeg fortalte jer her, så har jeg allerede støvlerne og jakken, og jeg er stadig mega glad for begge dele 🙂

Hvad er der på jeres liste?

Frossenpind

Unavngivet

\\ Jakke – H&M \\ Neglelak – Essie \\ Halskæde – H&M \\ Støvler – Vagabond \\

Hold nu fast hvor har jeg bare frosset i dag – nu er sensommeren vist (desværre) ved at være ovre.. Jeg var slet ikke forberedt på den kulde og blæst, der har været her i Odense og i Roskilde, hvor jeg studerer, så jeg havde taget alt alt ALT for lidt tøj på i morges.

I år har jeg virkelig flottet mig, for jeg har investeret i både et par vinterstøvler OG en vinterjakke (hvilket er helt uvant for mig og min pengepung). Vinterstøvlerne har jeg allerede fået brugt nogle gange, mens jeg tog jakken i brug for første gang i dag, da vi skulle ud og handle efter, jeg kom hjem fra uni, og havde gået rundt og frosset hele dagen. Om jeg har glædet mig til at tage begge dele i brug? JA, mon ikke! Så selvom jeg helt klart er et sommermenneske, så har der alligevel været noget at se frem til her ved de koldere tider, som vi nu går i møde. Jeg er virkelig glad for begge dele: Jeg havde brugt en del tid på at lede efter de rette vinterstøvler, da de gamle måtte lade livet. Da jeg så disse i Odense gågade for næsten en måned siden, vidste jeg, at det var de rette vinterstøvler for mig – vi var meant to be. Jakken så jeg så tilfældigvis i H&M her i sidste uge, og da den sad perfekt og kun kostede 350 kroner, måtte den altså bare komme hjem til mig og bo. Den fås forresten også i en meget flot lysegrå farve, hvis det var noget.

Halskæden er gået hen og blevet min yndlings, og så er den endda bare fundet i H&M til den fine sum på kun 25 kroner. Jeg har købt den i sølv, men den fås også i farven guld.

Neglelakken er fra Essies efterårskollektion, og jeg er ret vild med farven, så jeg går lidt og leger med tanken om at investere i den – hvad synes I?

Har I også fået købt vinterjakke eller -støvler – eller måske begge dele – i år?

Hej!

Velkommen indenfor her hos mig på Blue like jazz 🙂

Lidt (kedelig men obligatorisk) info om mig: Jeg hedder Anna og bor midt i Odense. Her bor jeg sammen med min dejlige kæreste i en meget lille og fin skotøjsæske. Til daglig studerer jeg på RUC, hvor jeg læser naturvidenskab (nørd! I know) i kombination med journalistik – og det er vildt spændende, so far.

Jeg ved ikke helt præcist, hvad jeg vil med bloggen, men umiddelbart kommer bloggen til at indeholde en god omgang blandede bolcher af hverdagsglimt og tankestrømme (og I er selvfølgelig velkomne til at komme med forslag). Derudover kommer der også til at være en god blanding af tøj, bøger, mad, musik og meget andet. Hvis I forventer en masse outfitbilleder, bliver I nok skuffede – det er jeg alt for genert til. Jeg synes ærligt talt, at det er ret så grænseoverskridende at skulle lægge billeder op af mig selv på den måde, og desuden så har jeg slet ikke udstyret til det – jeg har ikke noget andet kamera end det, der er i min telefon – og har heller ikke lige pengene til at smide efter et godt kamera.

Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med bloggen og håber, at I vil følge med – det vil gøre det hele lidt sjovere 😉