Hej!

Frossenpind

Unavngivet

\\ Jakke – H&M \\ Neglelak – Essie \\ Halskæde – H&M \\ Støvler – Vagabond \\

Hold nu fast hvor har jeg bare frosset i dag – nu er sensommeren vist (desværre) ved at være ovre.. Jeg var slet ikke forberedt på den kulde og blæst, der har været her i Odense og i Roskilde, hvor jeg studerer, så jeg havde taget alt alt ALT for lidt tøj på i morges.

I år har jeg virkelig flottet mig, for jeg har investeret i både et par vinterstøvler OG en vinterjakke (hvilket er helt uvant for mig og min pengepung). Vinterstøvlerne har jeg allerede fået brugt nogle gange, mens jeg tog jakken i brug for første gang i dag, da vi skulle ud og handle efter, jeg kom hjem fra uni, og havde gået rundt og frosset hele dagen. Om jeg har glædet mig til at tage begge dele i brug? JA, mon ikke! Så selvom jeg helt klart er et sommermenneske, så har der alligevel været noget at se frem til her ved de koldere tider, som vi nu går i møde. Jeg er virkelig glad for begge dele: Jeg havde brugt en del tid på at lede efter de rette vinterstøvler, da de gamle måtte lade livet. Da jeg så disse i Odense gågade for næsten en måned siden, vidste jeg, at det var de rette vinterstøvler for mig – vi var meant to be. Jakken så jeg så tilfældigvis i H&M her i sidste uge, og da den sad perfekt og kun kostede 350 kroner, måtte den altså bare komme hjem til mig og bo. Den fås forresten også i en meget flot lysegrå farve, hvis det var noget.

Halskæden er gået hen og blevet min yndlings, og så er den endda bare fundet i H&M til den fine sum på kun 25 kroner. Jeg har købt den i sølv, men den fås også i farven guld.

Neglelakken er fra Essies efterårskollektion, og jeg er ret vild med farven, så jeg går lidt og leger med tanken om at investere i den – hvad synes I?

Har I også fået købt vinterjakke eller -støvler – eller måske begge dele – i år?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej!